Nogle børn har indledningsvist modstand på at møde mig og kan opleve, at det er dem, der er noget særligt omkring, siden forældrene ønsker, barnet skal tale med mig. Vi voksne skal sikre os, at barnet oplever sine reaktioner som naturlige – og der er risiko for det modsatte, når børn ‘uden videre’ får at vide, at de skal tale med mig alene.

Hvis jeg taler med jeres barn, uden I er til stede under selve samtalen, kan det eksempelvis ske på baggrund af barnets ønske om en samtale uden jeres tilstedeværelse. Eller hvis I som forældre vurderer, at jeres barn bedst vil kunne udtrykke sig om sine behov og ønsker i forbindelse med familiebruddet, når I ikke er til stede.
Min rolle bliver da, at jeg efter samtalen med jeres barn formidler de vigtige budskaber til jer som forældre.

Børn og unge formår ofte at give udtryk for forhold, de ikke tidligere har sagt højt for deres forældre, når de sidder og har dialogen med mig, mens forældrene sidder og lytter med. Selv om barn og forældre kan have talt om noget mange gange, kommer der oftest nye perspektiver frem, når tredjepart går i dialog med barnet.
Nogle gange spørger jeg undervejs i samtalen, om det vil være en fordel, at mor og far går uden for døren i en del af samtalen, hvis jeg fornemmer, at det vil være en hjælp. Det har børn som regel selv en god fornemmelse for, og jeg oplever, at de er ærlige, når de takker ja eller nej til tilbuddet.

Når jeg har samtaler med børn uden forældres tilstedeværelse, er jeg forinden i kontakt med barnet – via sms, mail eller telefonisk. Sammen med jeres barn aftaler jeg rammen for samtalen, så barnet bliver mere tryg og samtidig får indflydelse på, hvordan samtalen foregår. Nogle gange er min kontakt med barnet direkte igennem jer forældre.

Uanset er det fra gang til gang – og i samarbejde med jer forældre – en konkret vurdering, hvordan vi bedst introducerer mig for jeres barn.