Børn reagerer forskelligt i forbindelse med et familiebrud. Nogle børn formår at sætte ord på, hvordan de har det, og hvad de har brug for. Andre har svært ved det.

Forældre kan være usikre på, hvad deres børn bekymrer sig for og tænker på i den forandrede familiesituation, og om det kommer til udtryk. Og det kan være svært at formidle, hvordan man som barn har det og oplever hele situationen. Mange børn tager desuden hensyn til mor og far og får derfor ikke sagt, hvordan de reelt har det, og hvad de kunne ønske sig fra de voksnes side af.

Måske er der en ven af familien, en bedsteforælder eller en anden voksen i jeres netværk, som er i god kontakt med jeres barn. Det giver mulighed for, at I ad den kanal får en fornemmelse af, hvordan I bedst muligt kan støtte op om jeres barn i den nye situation, eller senere hen i dagligdagen som delebarn.

Hvis I vurderer, det kan være en hjælp, at jeg taler med jeres barn – gerne sammen med jer som forældre eller under jeres tilstedeværelse – er det en mulighed.

Når jeg møder jeres barn, vil forståelsen af jeres barns situation blive større;

• enten vil den oprindelige forståelse blive afløst af en helt anden, fordi situationen fra jeres barns perspektiv er anderledes, end det så ud fra voksenperspektiv
• eller den grundlæggende forståelse nuanceres og giver endnu bedre indblik i jeres barns situation

Formålet er samlet set, at jeg og I som forældre får nærmere indsigt i jeres barns behov og ønsker i forbindelse med familiebruddet og livet som delebarn.

Måske kan der allerede undervejs i samtalen indgås aftaler, som kan gøre dagligdagen nemmere for jeres barn. Andre gange kan der være brug for, at aftaler først efterfølgende indgås, når både børn og forældre har ladet den nye indsigt bundfælde sig. Det kan eventuelt ske ved endnu en samtale.

Min erfaring er, at børn har vigtige budskaber til sine forældre – budskaber de ikke altid uden videre får givet udtryk for.
I stort set alle mine samtaler oplever jeg, at børn og unge formår at give udtryk for forhold, de ikke tidligere har sagt højt for deres forældre. Både I samtaler med mig alene og i samtaler hvor forældrene er til stede.

Kort sagt har børnene opskriften på, hvordan deres behov bedst muligt tilgodeses
– og ofte er det endda en enkel og ligetil opskrift, som relativt nemt kan følges af de voksne omkring barnet!